Sørg for at have god tid og ro omkring dig inden du går i gang med læsningen :-)
Hexagram nr. 25 WU WANG
/ Uskylden
Blottet for, ikke havende, fanget i, indviklet,
involveret, ubesindigt. Alle gode bøger, har et forord. Så denne bogs forord, skal være noget ganske særligt. For noget ganske særligt, er du, der skal læse den. Og noget ganske særligt, er forfatteren, der har skrevet den. Og noget helt ubeskriveligt ganske særligt, er de personer, der har bidraget deres liv og erfaringer til skrivelsen af denne bog. De personer, der har givet deres hjerte og bidrag til den bog, du gør dig klar til at læse, har gennemlevet og overlevet; druk i familien, tæsk, incest, selvmord på nært hold, selvmordstanker, misbrug, depressioner, at være anderledes, at være en skal af sig selv, at være et redskab for andre og være mindre værd, end sig selv. De har været drevet til vanvid i sind og krop, af at kunne noget, intet menneske kan, haft oplevelsen af at være overnaturlig og forkert placeret. Og de personer har opdaget og genfundet meningen med livet, det smukke i hjertet, kærligheden til sig selv, livet og alle de mennesker der mødes; via denne metode, som vi vil dele med dig. For uden dig vil verden i dag være en anden end den, den er. Uden dig er vi fortabt. Vi har brug for dig. Vi har brug for din kærlighed. Vi har brug for din renhed. Vi har brug for din sandhed. Vi har brug for dig. Bogen er skrevet til dig, med åbent hjerte chakra, fra os, og vi håber inderligt, du kan åbne og mærke den kærlighed vi nærer for dig. Du er en del af vores helhed. Kærligheden. Og vi har brug for dig. Til dig –
hvis hele tilstedeværelse føles som en misforståelse.. I dag er dagen min ven. I dag skal du læse og mærke, måske for første gang i dit liv, at vi er mange, der har det ligesom dig, du er omringet af mennesker der forstår dig, og er hos dig. Vi kender dine spørgsmål, du kun tør spørge i dig selv; Hvorfor gør livet ondt? Hvor er kærligheden? Hvorfor er jeg bange? Hvorfor er jeg anderledes? Hvad er det ved mig, der gør andre mennesker bange? Hvad er det i andre mennesker, der gør mig bange? Hvorfor er jeg den eneste, der har det som jeg har det? Og hvorfor kan ingen se, at jeg har ondt? Hvad er det jeg skal? Hvorfor er jeg her? Hvorfor kan jeg noget, som intet menneske kan? Er jeg overhovedet et menneske? Måske kender du til termerne; stjernebørn, indigobørn, krystalbørn, den nye tids børn. Verden har dømt en hel generation til ”Ego-generationen”, en nedsættende bås, der sætter børn på plads, fordi de ”ikke” passer ind i samfundets rammer. Du, Vi kommer med forstærket sans af ”jeg”. Ånden i os er stærk, ren og uden variabler. Sandheden er kærlighed. En håndfuld kendetegn ved os er: - Åbne øjne ved fødsel - Meget ung bevidsthed om ”jeg” - Høj intelligens - Ekstrem sensitiv - Kærlig - Harmonisk I mange tilfælde, måske i dit? Kan kun de 2 første punkter; åbne øjne og ung bevidsthed, genkendes. Den smertelige forvandling sker under opvæksten hos en familie, hvis manglende forståelse og betingelsesløse kærlighed, sender barnet ud til en verden, allerede i vuggestue/dagpleje, der er hård, kold og kynisk. Allerede her, oplever barnet at være anderledes og føler sig isoleret i forhold til de mennesker, der omringer det. Når verden disharmonerer med den energi barnet kommer med, kan isolation og asocial adfærd blive et resultat. Verden gør ondt, det smerter barnet at se, og derfor trækker det lille menneske sig ind i sig selv, der hvor der er fred, ro, kærlighed. Hvor det lille menneske kan ånde og være. Intelligensen kan komme til udtryk i form af apati og manglende koncentration. Da den høje intelligens og sansen af sandheden er så stærk i barnet, oplever det kedsomhed og ligegyldighed over de ting ”man skal lære”. For mange af stjernebørnene har et andet behov, et renere behov, og de ting, kundskaber og viden, de har brug for, kommer til dem. Stjernebørn føler sult overfor den viden, de har brug for i livet. Og det er grunden til, at de små mennesker har så svært ved at indordne sig samfundets stramme struktur i ABC og Regning. Og derfor ser vi flere og flere børn, der allerede kan både skrive/læse og regne i en meget tidlig alder, nogen allerede i en alder af 2 år og opefter. Andre børn mister magten til egoet, og bliver resultats orienteret, forvirret og stresset; da uanset hvad de præsterer, føles livet uægte. De børn, der kommer hertil for at hjælpe mennesker at håndtere smerten, for at heale og forstå, elske; har en naturlig opofrelse i sig, der gør dem i stand til at gøre rov mod sig selv, for at behage. Det er barnets kompensation, at stræbe og gøre sig dygtig, der skal opveje smerten, længslen og ulykkeligheden, de oplever omkring sig og dermed i sig. Der ses ofte meget barske kampe børnene imellem, samt et skævt forhold til autoritet. Sandheden er stærk i os, og den har ingen variabler. Er sandheden andet end sand, er den falsk. Det reagerer stjernebørn kraftigt på og imod. Sandheden fornemmes forskelligt i børnene, alt efter de receptorer de har bragt med sig, for at opspore, hvor der er brug for deres indsats og kærlighed. Børn, der medbringer sig empati, mærker en korporlig smerte i deres egen krop, er bange for øjenkontakt, mærker forvirringen, håbløsheden og nedtryktheden i sig selv, som er impulser, informationer, der sendes ud fra mennesker i deres nærhed. Stærke empatiske børn, mærker sågar mennesker, de aldrig har mødt. Smerten og sindets uro, føles i barnet som værende en del af ”Jeg’et”. Børn, der medbringer sig telepati, hører nødråb, fortællinger, skrig og rædsel. De søger øjenkontakt i forsøget på at se, hvad det er de hører. Stemmerne kan sige en million ord på én gang, og gør det umuligt for barnet at differentiere lydene i sindet, fra lydene udefra. Også det, er impulser, informationer, der sendes ud fra mennesker i deres nærhed, og også de stærke telepatiske børn, hører en verden de aldrig har mødt. Børn, der medbringer sig medieskab, har en naturlig kontakt og omgang til ånde verden. De børn er her, for at bringe sjælene hjem. De evner at bringe kontakt mellem det levende menneske og ånden der vil i kontakt med det. Barnets sandhed er så stærkt, at det kan være svært at skelne ånder fra mennesker. Ydermere kan åndernes behov for kontakt blive så stort, at barnet gennem livet oplever ”paranormale aktiviteter” i deres rammer. Hvilket betyder fysisk kontakt, manifesterede tumult i hjemmet. Børn, der medbringer sig forvarsel, får via drømme, fornemmelser, nervesystemet; forvarsler om hændelser, de er ment at skulle observere, håndtere, forhindre eller udligne. Disse børn oplever angst anfald, svede ture, græde ture og almen desperation ved det ukendte. De udvikler meget tidligt en sans for at tage over, tage vare på, passe på. Barnets verden går i stykker, når forvarslerne bliver fejet hen med dårlige drømme og hysteri, og det lille menneske vil da holde det hemmeligt og vælge at kæmpe med det alene. En sidste ting vi ved om, børn kan medbringe, er hvad vi her har valgt at kalde ”Indigo Vision”. Barnet ser mennesker og situationer i farver. Hver farve har en specifik følelse og beskrivelse med sig. Disse børn reagerer per instinkt ud fra farverne, og har meget svært ved at forstå den verden vi lever i, når det strider mod barnets sandhed, farven. Det er skrækkeligt for barnet at blive forbigået i sin vurdering af livet, menneskerne det møder og sine egne følelser, da farverne er sande. Bliver barnet forbigået i sin sandhed, kan man opleve pludselige udbrud af raseri, gråd, hysteri eller en uforklarlig tilbagetrækning ved barnet, der i sin afmagt skriger på forståelse. Barnet er stærkt i sin sandhed. Farverne. Barnet observere på afstand med øjenkontakt, og har en ekstrem ”kræsenhed” over sig med hensyn til, hvem de vil snakke med og være i nærheden af. Til sidst er der de børn, der kommer hertil med både gammel og ny energi. De børn som både oplever den opdelte energi; ånd og ego, og den fuldendte energi; ånd og ego i et. De er hverken, enten, eller. Bevidstheden om receptorer, intuition, sanser; er alle så naturlige, at brugen af dem er den barnet er. Den samme bevidsthed minder barnet om, at livet og menneskene omkring det, stadig lever i variabler og falskheder; og det retter barnets fokus ind på den gamle energi, der her splitter barnet igen, til ånd og ego i to. Følelsen af at være fejl placeret, uelsket og misforstået; er på samme sted både smerteligt og uhåndterligt for barnet. Har du
genkendt dig selv? Det er ok ven, vi er mange, der har det ligesom dig,
og vi er her. Du har taget det første skridt i processen, at lære at være dig, ved at starte din læsning af denne bog. Den er skrevet til dig, der kender sandheden, til dig der er sandheden, til dig der er kommet for at hjælpe mennesket til at turde elske igen. Den er skrevet til dig, der på trods af din indre endegyldige sandhed, kærlighed; drukner i fortvivlelsen og smerten: ”Hvordan??” ”Hvorfor??” Mennesket, som vi ser og forstår det; er noget helt andet, end det vi har lært. Mennesket bliver betragtet som en håndfuld anatomi, fysiologi, neurologi og et ego. ”Jeg’et”, dig; vokser op i den tro, at mennesket er dig. For sjælen, ånden, den del der er umålbar i mennesket, bliver anset som ”noget ekstra”, noget man skal tro på for, at det er der. Sandheden er; sjælen er dig. I din indre bevidsthed, ved du, at der er mere end dette liv. Der er noget større end det der ses. Der er en sandhed, der går tabt. Smerten det bringer, at se den gå fortabt, bringer dig i knæ og gør dig bange. Bange for kun, at være et menneske. Og paradoksalt også bange for, at være mere end et menneske. Sandheden er kærligheden. Sandheden er; du er dig. Og vi er mange, der har det ligesom dig. Mange. Og det er i dag, vi vågner og spreder det vi er kommet med. Kærlighed. ”Jamen, hvordan? Jeg er bare mig, hvad kan jeg gøre? Du siger vi er mange, jeg føler mig ensom og bange, jeg er kun 1! Hvad kan jeg?” Det kræver kun et ægte smil, at redde verdensfreden. Ét ægte smil kan række verden rundt. Ét ægte smil kan forhindre; at konen fik tæsk den aften, at børnene fik skænd, at hunden fik spark. Ét ægte smil kan gøre et andet menneske lykkeligt, give personen et pust af den indre sandhed. Kærligheden. Smilet bliver gengældt, måske først i morgen, og det er ok, for det ene ægte smil du sender ud kan starte netop den kædereaktion, der når hele verden rundt. Netop det ene ægte smil du sender ud, kan være det smil, der redder menneske liv, vækker kærligheden. Og netop dit første ægte smil til verden, kan være det smil, der redder dig selv. Og det vi vil lære dig, via denne bog, er; hvordan du får modet tilbage til at sende det smil. Hvordan du får vished om, at dit ægte smil er, hvad verden har brug for. Og at det er nok. For at forstå, hvad der sker i dig, og hvad der ”er” dig, starter vi ved begyndelsen. Mennesket skal skilles ad, så du til fulde ser, hvad der er dig, og hvad der er dine redskaber, til at være dig. Ved undfangelse skaber 2 mennesker et barn. En krop med et ego. Du er sjælen, der flytter ind i den krop. Herved skabes mennesket. Var vi allerede nået vores fulde udvikling, ville vi være en helhed. Ånd og krop i hver celle, uden fremmedgjortheden mellem ego og ånd. Uden frygt. I dag er vi stadig 2, ånd og ego. Og denne bog skal hjælpe dig, at nå tilstanden; helhed. At være hele dig, i dig, og lade det være nok, at være dig. Bare dig. Egoet, er
kro Træd et skridt tilbage, og se egoet, for hvad den er. En levende organisme, du har taget bo hos. En vært. Egoet er bange for dig. Din sandhed overstiger dens fatteevne. Egoet i sig selv er begrænset og uintelligent. Egoet er bange for dig, og fortæller dig, via indtryk, følelser, frygt og smerte; hvorfor det er bange for dig. Det du skal lære nu, er at lytte. Lyt og forstå, hvad det er du skal, så egoet får tillid til dig, og I kan blive samarbejdspartnere. En helhed. Sandheden. Kærligheden. Egoet er ”dit indre barn”. Og det skal behandles som et barn. I din sandhed ved du, at betingelsesløs kærlighed er ethvert barns ret. Hvis du sidder med et; ”ja, men det var i al fald ”ikke” det jeg fik som barn!” ,så læg den i mente, for nu. Vi vender tilbage til din barndom længere henne i forløbet. Egoet skal elskes af dig, betingelsesløst. Det skal nære tillid til dig, være tryg ved dig, og det skal til hver en tid vide, at du er her, og du er sand, uanset hvad der sker udenfor. Egoet tester dig, laver fælder og finter. Kan du væltes, finder egoet, hvor det skal gøre det. Egoet sår frygt, for at fortælle dig ”Jeg er bange for, at du svigter mig”. Når det du oplever fra verden, tages personligt, eller gør ondt. Er det egoet der fortæller dig; ”jeg er bange”. Distancen, magt fordelingen, hvem styrer hvem. Du er sandheden. Egoet er frygten. Når vi bliver fanget i fælden, handler mod vores sandhed; enten for at behage andre, undlade at gøre andre kede af det, undlader en konflikt – er det frygten der tager over. Frygten for igen at være anderledes, frygten for at sige ”jeg er mig”, frygten for at tage ansvaret for sandheden. Nu vil egoet måske fodrer dig med et ”HVAD for en sandhed?? Jeg ved ingenting!” Og det er rigtigt, egoet ved ingenting. Du kender sandheden i dig, du ved det bare. Og med jordforbindelse og viden, er det nu du skal få egoet til at indse fornuften i, at det er som det er. Accept. Egoet, krop med hjerne, er en uafhængig levende organisme. Værten du er flyttet ind hos. Egoet er en organisme af denne jord, som med tiden igen vil forgå til denne jord. Den er begrænset i så vel liv som intelligens. Ånden er evig, ånden er sandheden, ånden er kærligheden. Når du kommer til egoet, bliver den bange over sin egen dødelighed. Din sandhed er så stor, og egoet vil gerne tro på, at din evighed også gælder den. Hver gang du på en eller anden måde viser egoet, at den kan undværes, fornægtes, er mindre værd; bliver den bange. Når det sker, vil den fodre dig med frygt: - Jeg er ”ikke” værdig - Jeg er ”ikke” som de andre - Jeg er ”ikke” normal - Jeg er ”ikke” det samme som andre - Jeg er ”ikke” smuk Egoet vil overtage magten, og det gør den gennem sanserne og tankerne. Når du er i din rene form, er du lys, kun lys. Energi. Du er kærlighed. Det er via egoet, at du oplever, indlever, udlever og deler dig selv med verden. Dine følelser bliver farvet af egoets frygt og jo mere egoet frygter dig, desto større oplever du smerten i de informationer, der bliver sendt til dig fra andre mennesker. Jo mere egoet frygter dig, desto større bliver din egen desorientering i, hvem du er. Smil, tårer, skænd, latter, hån, tristhed, lykke, ulykkelighed er alle informationer til dig, der fortæller, hvordan verden ser ud i dag og hvordan de mennesker omkring dig, har det. Første skridt til at berolige egoet er din forståelse af de informationer, er at sige til dig selv; ”Uanset hvad der sker udenfor mig, så er jeg mig, hele mig, kun mig, altid. Jeg er sandheden. Jeg er kærligheden. Jeg er universet.” Sæt dig ved siden af egoet, og snak til det; ”Det ok at være bange min ven, jeg er her og jeg bliver hos dig. Sammen er vi stærke. Du er helt perfekt til mig.” Ånd og Ego er 2 uafhængige individer, der lever i kraft af hinanden. Uden ånd vil egoet dø, forgå og vende tilbage til økologien. Uden egoet vil ånden drage hjem, og igen være en del af universet i form af lys, energi. Ånden, dig, nærer ingen frygt for den adskillelse. Det gør egoet, den dør uden dig, og frygten opstår, hver gang du svigter den, hver gang du elsker den lidt mindre, frygten er; ”Jeg er bange for, at du forlader mig”. Et par konkrete eksempler på, hvornår frygten fra egoet opstår, og hvordan du genopretter tilliden til dig; Lad os sige, at skolen eller arbejdet hænger dig ud af halsen. Det er en pinsel at stå ud af sengen og trække dig selv den lange vej, til endnu en intetsigende dag, hvor du hverken føler indflydelse eller samhørighed. Om du er der eller ej, gør hverken fra eller til. Det hele føles i dig som en kaotisk løgn, og du bruger det meste af dagen på at være et andet sted i dig selv. Din opførsel udadtil bliver betegnet som ligegyldig, ligeglad, apatisk, asocial. Du er måske typen, der brokker sig højlydt over det kaos du føler indeni; så vil ord som hysterisk, latterlig, højtråbende og manglende samarbejdsevne også være noget, du ofte hører blive sat på dig. Eller du er måske typen der søger ind i dig selv, gør hvad der bliver sagt og ellers lever meget neutralt i din egen verden; så vil ord som føjelig, venlig, neutral, initiativ løs også være noget, du ofte hører blive sat på dig. Alle disse tillægsord er fremmed for dig, for din sandhed er; jeg er bare mig. Med tiden, når du har hørt og oplevet ordene og mod reaktionerne på dig længe nok, har egoet sået så megen frygt, at de ”bliver” dig. I dig selv ved du, det er falsk. Du er bare dig. Det var du, da du kom, mens du levede her på jorden, og det fortsætter du med at være til evig tid. Dig. Sandheden. Kærligheden. Både i skolen og på arbejdspladsen er der en klar ansvars opdeling. Lærer/Chef opstiller en problematik, du skal løse. Din løn er i disse forhold enten viden, eller en pose penge. Der er altså et klart arbejdsfordelings skema. Dit ansvar for dig selv, er erkendelsen af dit ansvar, og kun dit ansvar. ”Jeg er her for at udrette en opgave, når jeg har udrettet den opgave, har jeg opfyldt mit ansvar”. Ved at tage vare på dit ansvar, får opgaven mening. Den er en del af en større proces. Lige som du er en del af universet. Uden den del, dig, er der ingen helhed. Egoet bliver bange, når du undlader at tage dit ansvar, for det du fortæller egoet er; ”Jeg forlader dig, så må du selv håndtere de dage.” Egoet bliver kastet for løverne, du er til stede rent fysisk i form af krop og hjerne, ånden, dig, er taget på ferie til det dejlige varme sted, hvor kærlighed og pusterum giver dig sandheden tilbage. Derfor bliver egoet bange. I stedet skal du tage egoet i hånden og sige: ”Vi er her for at udrette en opgave, når vi har udrettet den opgave, har vi opfyldt vores ansvar, og det er godt nok”. Tag egoet i hånden og vis den, du er her og bliver her. Er det alt for meget at skulle igennem, uden du har et valg (skole) så kan du sige; ”Når vi har gjort det her, så holder vi fest bagefter”. Er arbejdet så elendigt at komme igennem, fordi chefen eller anden styrende instans overlader sit eget ansvar til andre, så skift arbejde. Når du tager ansvaret for dig selv og dit liv, lever efter dit bedste formåen og deler af din sandhed i det omfang det er muligt, hvor du er; har du gjort det helt perfekt. Det er godt nok. Et andet eksempel kan være forældre og kærester. Mennesket vil slemt gerne have, at andre gør som de vil og gerne uden for megen skænderi og kamp. Når du oplever at skal sige nej til et menneske, du elsker, træder frygten ind og siger; ”hvis jeg siger nej, elsker jeg så mindre?”. Kærligheden er uden variabler, når du elsker, så elsker du. Kærligheden er den samme både før, under og efter. Den er evig. Falskheden opstår, når egoet frygter. Så bliver der lagt uvirkelige variabler på kærligheden. Mindre, større, anderledes, en anden kærlighed. Sandheden er, kærligheden er, og den er bestandig. Kærligheden er alt. Kærligheden er dig. I stedet skulle du spørge dig selv; ”Når jeg siger ja, mod min egen sandhed, elsker jeg så mindre?”; her vil egoets jammerskrig være et kæmpe JA. For du svigter egoet, når du går mod din egen sandhed. Tag ansvaret for din sandhed. Er din sandhed i dig selv et nej, så sig nej. Reaktionen mod dit nej, er udelukkende en information til dig, hvorvidt det menneske du har sagt nej til, selv er styret af egoets frygt. Et tredje eksempel er ofringen af dig selv. Dig, der hele tiden siger ja, for at være god nok, for at være stor nok, for at hjælpe, for at undgå konflikt, for at blive elsket. Uanset hvad andre mennesker stiller dig over for af ønsker, opfylder du dem. Og skulle der opstå en dag, hvor ingen har bedt om din hjælp, opfinder du handlinger, de skal have hjælp til. Du vil blive betragtet som hjælpsom, venlig, føjende og ”en man kan regne med”. Hvorfor gør det så ondt i dig? Hvorfor føles det stadig uægte og koldt at være dig? Hvorfor er andre ligeglade med, at du også har brug for hjælp? Ansvaret. Egoet bliver kastet rundt på må og få, skal fysisk og mentalt redde verden hver dag, mens du har trukket dig tilbage i smerten over, at det stadig føles uægte, at verden stadig er kold, at kærligheden stadig står ugengældt. At tage ansvar for, hvad du og egoet kan klare, rent fysisk og mentalt. Hvor mange skridt kroppen kan tage hver dag før den skal have mad, drikke og søvn. Hvor mange tanker og løsninger hjernen kan finde før den skal have hvile. Når dit skema er fyldt ud, og behovet er dig; er ansvaret og sandheden at sige ”nej, desværre, i dag må I klare jer selv”. Ansvaret i at kende din egen grænse, og tiltroen til, at de mennesker du ”skal redde” i form af hjælp, kan godt selv, når du lader dem. Når du siger til egoet; ”Nu siger vi nej til resten, for nu er det på tide at vi 2 har lidt kvalitets tid sammen” kan egoet igen ånde og føle sig sikker i, at du kender dens begrænsning og det er helt ok, for du er der, og du bliver. Et sidste eksempel er den falske beskedenhed. Når du oplever en situation, hvor der er noget du virkelig gerne vil have, en kontakt du virkelig gerne vil skabe, når der er noget du virkelig brænder for af hele dit hjerte. Og du så siger ”nej tak” alligevel. Når du stjæler chancen fra dig selv, fordi egoet bliver bange. Sår tvivl om evner og værdi. ”Er jeg virkelig god nok til at det menneske vil se mig som kæreste potentiale?” ”Er jeg virkelig god nok til at få sådan et fedt job?” ”Er jeg virkelig god nok til at få alt jeg ønsker mig?” ”Er jeg virkelig god nok til at være mig?” Svaret er; JA du er, for du er dig. Der er kun én der kan være dig, og det er dig. Dig i dig selv er alt. Du er univerest. Du er kærligheden. Dig i dig selv er helheden, der får alt til at blive sandt. Egoet vil så den frygt i dig, hver gang du skal træde ind i noget ukendt. Egoet har brug for trøst og tillid. Egoet har brug for at du trækker vejret dybt og fortæller det; ”Når vi har gjort vort bedste, har vi givet alt vi har i os; og det er godt nok”. Det er ok at være bange, det er ok at noget mislykkedes. For du er dig, både før, under og efter. Når noget går skævt, så prøv igen. Den samme tilgivelse der ligger til det lille barn, der er ved at lære at gå og falder, den samme tilgivelse skal lægge fra dig til egoet ”op igen ven, jeg er her og sammen er vi stærk”. Når et lille barn skal lære at gå, tumler det rundt, holder i tingene og falder, gang på gang. I den proces bliver barnet tilgivet med et ”op igen”. Tilgivelsen er så naturlig at den bliver bemærkelses løs. Alligevel, er opmuntringen og trøsten i den tilgivelse, så stærkt at barnet rejser sig lykkeligt op igen og tumler videre, til den dag barnet har lært at gå. Så naturligt skal det være at være dig, at lære at være dig, at fejle og prøve igen. Så naturligt skal det være at blive begejstret og sige til egoet; ”Vi prøver bare igen, for mig er du helt perfekt”. Nu har du læst eksempler på livet, som du kender fra din hverdag. Fundet ud af, at den uægte følelse livet her giver dig, og sandheden der vokser sig stærkere og stærkere i dig, er en del af din udvikling, som menneske og kald, som ånd. Jo højere ego kontrol du får, desto lysere bliver livet, og jo nemmere bliver det at holde modet oppe, fanen højt og smile bredt til alle omkring dig. Er det så enkelt? Ja. Føles det så enkelt? Nej. Da du jo blev født for år tilbage, er der en del fortid der skal ryddes op, blandt andet din barndom. Til lige skal du have et par finter til at håndtere din nylige opdagelse af dig selv. Du skal have nogle teknikker med på vejen, til at holde dig selv jordnær, mens du lærer dine receptorer at kende. Du skal ydermere lære at tale og forstå i sande udsagn, universets sprog, sjælens sprog. Måske du allerede nu har lagt mærke til at ordlyden i denne bog ringer mere sandhed for dig, end du har været vant til tidligere. Det er sjælens sprog, bogen er skrevet i. Egoets sprog har været brugt få gange og er tydeligt udpenslet, da de er falske udsagn. Husk; sandheden har ingen variabler, og derfor er det vigtigt, du får lært sandhedens sprog. Hvordan kan
jeg elske, når det er en begrænsning, at være menneske? Din sandhed er så stærk i dig, og variablerne og falskheden i livet strider mod dit indre svar på alting. Kærlighed. Er kærligheden andet end ægte, er den falsk; og det gør ondt. Er sandheden andet end sand, er den falsk; og det gør ondt. Accepten i variablerne kommer, når du er klar til at være til stede i dig, som en helhed. Og netop den accept af variablerne, gør sandheden tålelig for egoet og ægte for dig. Accepten gør livet værd at leve, og det gør livet helt vidunderligt uundværligt at leve. Du kender det selv. Det er smerteligt at møde et menneske og spørge ”Hvordan har du det?” og få et halv kvalt ”Det går fint” tilbage, når du kan se, det er løgn. Når din mave knuger sig sammen og bliver hård, fordi du kan mærke smerten. Når du kan høre skriget fra det menneske; ”hjælp, jeg er låst fast i frygt”. Livet bliver uhåndgribeligt, når sandheden i dig, bliver misforstået, ses forbi, ignoreres. Når den smerte du føler i dig, er ulovlig, bliver den alt for stor at kunne rumme. Når misforståelsen bunder i frygt, for at være dig, for at være mig, for at være et menneske. Når den frygt du ser i et andet menneskes øjne strider mod sandheden. Kærligheden. Kærligheden til livet. Kærligheden til alle. Kærligheden til selvet. Når den indre supermand eller superkvinde, bliver en undskyldning for, at være mere end der vises, opstår falskheden. Når den ydre supermand eller superkvinde, gør mere, end mennesket formår i sin sandhed og begrænsning, opstår falskheden. Og det er den falskhed, stjernebørn ser, og det er den falskhed der reageres mod. Det er den smerte du bærer på. Vær dig, hele dig, kun dig. Med smerte, frygt, smil og glæde. Fordi du er dig. Smerten forhindrer dig i, at leve i dig selv. Hver eneste celle i dig er fyldt med sorg, vrede, tristhed og fortvivlelse over, at livet skal gøre så ondt. At livet skal være så uhåndgribeligt. Sandheden er ligetil, uden variabler. Kærlighed. Og den kærlighed skal du give dig selv, give egoet for al det, den er for dig. Det er gennem egoet du oplever verden. Du har øjne, der ser solen skinne, der ser de mennesker du er omringet af, der ser farverne i naturen, der læser og som fanger nuancerne i livet. Du har en næse, der lugter blomsterne til dig, der fortæller dig, hvad du skal til at spise, der advarer dig mod dårlige ting at komme i nærheden af. Du har en mund, der smager, taler og kan kysse. Du har ører der modtager kærligheds ord, ris og ros, kritik og tilkendegivelse. Du har evnen til at trække vejret. Du har arme og hænder, der kan flytte sig, gribe, omfavne, tage vare på og udrette mirakler. Du har en krop, der fortæller dig, hvor følelsen hører til, via nerver og sanser, genkender du og kan sætte ord på det der sker i dig og omkring dig. Du har ben og fødder, der kan gå, stå og løbe, bevæge dig, derhen hvor du gerne vil være. Alt det får du i kraft af at være et menneske, og når du er klar til at flytte ind, vil du opleve et helt nyt univers; ubegrænset og kærligt. Er du et af de mange mennesker, der i form af handicap eller ulykke, mangler en sans eller kropsdele; vil du mærke, at andre sanser og kropsfunktioner tager over og gør dig stærkere. Uden synet har du en super hørelse. Uden hørelsen, har du et super syn. Så fantastisk er dit bo, din krop, at den helt automatisk kompensere for det, der mangles. Derfor, kan du elske at være mennesket dig. For uden mennesket dig, er du kun lys. En energi. Kærlighed. Manifestationen; et menneske, er det, der giver dig de redskaber, du skal bruge, for at sprede din sandhed. Kærligheden. Årsag og
virkning. Universets lov. Din lov. Hvornår har du oplevet at skyld var en løsning? Hvis det er andres skyld, har du så fået det bedre? Hvis det var en andens skyld, helede dit sår så hurtigere? Hvis du tager skylden på dig selv, skaber du så en løsning på problemet? Hvis du tager skylden, gør det så mindre ondt på den, der blev såret? Forandrer en situation sig, hvis nogen tager skylden? Da New York gennemlevede den skrækkelige 11.september, blev alt så godt igen, da terroristerne fik skylden? Nej vel. Skyld er egoet, der sår frygt. Universet kender kun sandheden, og skyld er falsk. Det, egoet fortæller dig, når nogen skal have skylden er: ”din sandhed er uhåndterlig for mig, for du svigter mig, det er din egen skyld!” Det egoet fortæller dig, når du føler trang til at tage skylden, og derved gøre alt godt igen, er egoet der fortæller dig; ”ja kast mig bare for løverne, du er alligevel ligeglad med mig”. Universets lov. Din lov. Er årsag og virkning. Enhver årsag føder en virkning. Når noget går galt, er der nogen der får ondt af det. Sker der en bilulykke, hvor du brækker armen; brækker du armen hverken mere eller mindre af, at en anden eller dig selv tager skylden for det. Der var en årsag til, at den ulykke skete, virkningen var, at du brækkede armen. Årsagen har en ansvarlig. At tage ansvaret, giver en løsningsmodel. Hvem betaler regningen? Hvem skal have genopfrisket færdsels-reglerne? Og så videre. Det er en løsningsmodel, der er med til, at samme ulykke forhindres en anden gang. Den ulykke du står i, forandres aldrig, den er sket. Alt har en årsag, og hver årsag skaber en virkning. Den virkning kan være dårlig (det gør ondt) eller den kan være god (det gør godt). For at forstå, hvordan en dårlig virkning kan være ment godt, skal man kende årsagen for den handling, der skete. Det er altså en unfair bedømmelse kun at se virkningen. Hensigten og dermed årsagen til det skete, kan udmærket have været god. Lad os tage ulykken igen. Du brækkede armen. Det var en uheldig og dårlig virkning. For dig. Føreren af den anden bil, som var ansvarlig for virkningen, forhindrede sit barn at blive kvalt i et stykke slik. Årsagen til ulykken var altså et øjebliks uopmærksomhed fra trafikken, da hensigten blev at redde barnet. Igen bliver armen hverken mere eller mindre brækket. Og alligevel giver perspektivet, at kende årsagen, en helt ny indfaldsvinkel af forståelse for, hvorfor det var nødvendigt at torpedere dig, så du skulle brække armen. Armen er stadig lige brækket. Forståelsen for at det skete, flyttede sig, fra; ”det er din skyld” til ”det var godt du fik reddet barnet, nu kan vi så redde de andre problematikker ud, sammen”. Lad os se på barnet, der er ved at lære at gå, igen. Tilgivelsen til barnet, når det falder, er så bemærkelses løs, at du knap opdager, det er en del af processen. Hvordan kan det være? – Fordi du kender årsagen. Små børn falder, når de lærer at gå. Det er en del af processen, at lære. Og det er en del af livet, at være et barn. Årsag og virkning er hele livet. En række begivenheder, der føder en række virkninger. Gør dig selv, og andre den tjeneste det er, at kende årsagen, før du dømmer virkningen til at være god eller dårlig. Alt har en årsag. Når skylden bliver vendt til et ægte udsagn. Når den bliver rettet til universets lov, din lov; så opstår eget ansvar. Når du forstår, hvad der er dit ansvar, at være dig. At være sand. Opstår en ny verden. Du bliver opmærksom på din egen rolle. Når du slipper frygten du har i at være dig, bare dig; opstår modet til at tage vare på dit eget ansvar, at være dig. Ansvaret for at være dig, hele dig og kun dig. Når du viser dig selv respekt; at blive ved egoet og forholde dig til livet. Når du viser dig selv kærlighed; elsker egoet for alt det; den giver dig. Når du viser dig selv, at det er ok at være et menneske, med alt det indebærer, så tager du ansvaret for dig selv. Så tager du ansvaret for, at holde dig selv udenfor ulykker og konflikter, og så acceptere du, at der en årsag uden for din rækkevidde, der gør, at du til tider vil stå i situationer, som virker meningsløse for dig, indtil du kender årsagen, der skabte virkningen. Når du får det vendt, og tager ansvaret for dig selv, og kun dig selv. Opstår der en kæmpe sidegevinst; det er den eneste ægte tilstand, hvor du også tager vare på din omverden. I og med, at alle dine handlinger og udsagn bliver sande, tager du også ansvaret for det; du udsætter andre mennesker for. Her kommer næstekærligheden. Her kommer din sandhed frem for fulde gardiner. Kærligheden, omsorgen, når den er ægte; er at tage vare på dit eget ansvar, for dig, kun dig og bare dig. For at kunne rumme de næste afsnit, skal du have et hotel til dine medmennesker, følelser og informationer. Dette hotel er dit hjerte. Hver dag hele dit liv, møder du mennesker, der får en stor eller lille betydning for dig i livet, og uanset hvor stor eller lille den betydning er, skal de have et værelse i dit hotel. Forestil dig dit hjerte er et ubegrænset hotel, for hvert menneske du møder, bliver det menneske indskrevet til et værelse i hotellet, dit hjerte. Gangene i hotellet, er dit fysiske liv, dit mentale liv, det er her der skal være plads til at være dig, og kun dig. Når livet føles besværligt, uoverkommeligt, rodet; er der rod i gangene. Alt det rod, alle de mennesker der går hvileløst rundt i dine gange, skal indlogeres i et værelse med en dør, uden lås. Hvad betyder det konkret? Har du et menneske, der fylder alt for meget i dit liv; en sorg i form af en afdød, som du savner. En kæreste, der lige har slået op. Købmanden nede på hjørnet, der bare er for sur. Din barndom, som du kæmper med. Se på dette menneske, og hvad det gør ved dig indeni dig, forhold dig til de følelser der ligger bag forholdet. Og forestil dig så det værelse, de skal bo i. Det kan være en spillehal, en go-cart bane, en have, et soveværelse, en eng; alt og lige netop det, du ser den person være i. Det skal være et fredsfyldt og harmonisk sted, hvor du kan møde personen, når du har brug for det. Et sted, hvor du kan besøge dem, efter eget valg. Et sted hvor der er plads og rum til dem, og som viser den følelse og det forhold du har til dem. Det skal indrettes efter din sandhed, på trods af egoets frygt i form af savn, sorg, vrede, tristhed, forelskelse, svigt – skal det værelse du indretter være i din sandhed. Din kærlighed til det menneske. Du behøver aldrig fortælle om dine hjerte rum til noget andet menneske, dette er dit redskab, til at få ryddet op i gangene, dit liv. I hotellet, skal du også have et værelse til dig selv, hvor du kan lege med egoet, hvor egoet kan få en pause fra den alt for store sandhed, og hvor du kan få en pause fra alle livets falske variabler. Det sted, hvor du kan ånde og være. Dette værelse bruger du til din meditation, dit valg at være alene i; det værelse hvor, når du fysisk vælger at trække dig tilbage til ensomheden og sunder dig, kan være dig, hele dig og kun dig. I modsætning til livet, når du har problemer med at forholde dig til det, og derfor trækker dig tilbage og bliver usynlig i dine gange, dit liv, får du nu et konkret rum, en plads i det fysiske liv, hvor du kan sige ”jeg har brug for tid til mig selv”. Det værelse giver dig plads til at leve livet og et sted at trække dig tilbage, så du selv hele tiden er med og tager dit ansvar for at være dig, med hele din sandhed, og den fysiske begrænsning der ligger i, at være et menneske. Med en dør, uden lås. Du skal til hver en tid, kunne besøge det menneske, den hændelse du har indlogeret i dit hjerte hotel, frit og uden frygt. I modsætning til den fysiske verden, har du her muligheden for at kommunikere og forstå ud fra din sandhed. Uanset hvor uhyggelig eller smertelig, og endda også lykkelig, hændelsen med personen i det fysiske liv har været, er det en fortid som du til hver en tid kan besøge uden frygt. Fortiden er det eneste i livet, der aldrig forandre sig. Din forståelse af den kan udvikle sig, og fortiden forbliver den samme, det er en tid, der er levet. Misforståelser, gerninger og eftervirkninger, er sket. Uanset hvad de såede i dig, ændre det aldrig fortiden. I din magt står det, at leve med det i nutiden og lære af den, til fremtiden. Lad det blive en vane at forholde dig til livet, at forholde dig til følelserne livet giver dig. Og giv det den tid og rum, du har brug for, til at holde det hele i skak. Det kan være du har større brug for at rydde op, arrangere og omrokere nogen dage, og andre perioder af dit liv, går det helt af sig selv. Al begyndelse er svær, og her er det, du skal huske skulderklappet til dig selv, når det lykkedes; ”Godt gået min ven, det var helt perfekt”. Og når du opdager; nu roder gangene igen, så husk at sige til dig selv; ”Det er ok min ven, nu har vi set rodet, så kan vi få ryddet op. ”Op igen”.” Din barndom har været alt andet end lykkelig, for dig. Hele motivationen for at læse denne bog, er essensen af; ”Hvorfor er jeg mig?”. Havde du haft en lykkelig og harmonisk barndom, der støttede dig og lærte dig den ægte kærlighed til dig, for bare at være dig; var hele denne bog unødvendig for dig. Er der variabler på lykke? – Nej. Sandheden har ingen variabler, er den andet end sand, er den falsk. Om du har været udsat for en familie, der har set dig gennem en beruset flaskehals, har været udsat for incest, har været opvokset i et tyve pagt, på et gods eller i en jordhule. Er sandheden kun en. Du var ulykkelig. Du følte dig misforstået og tilsidesat. Du følte dig undværlig, i vejen, ”ikke” god nok, bare for at være dig. Du skulle stræbe for at være god nok. Du skulle være mindre klog for at være god nok. Du skulle ofre dig mere for at være god nok. Du skulle være mere underdanig. Du skulle være mere frembrusende. Du skulle være noget andet end dig. Du skulle gøre dig fortjent til kærligheden. Og selvom du gjorde dig fortjent til den, og blev elsket, så føltes den stadig falsk. Hvorfor? Når vi nu har konstateret, at ethvert barns ret er betingelsesløs kærlighed. Tilbage til årsag og virkning. Du har haft en dårlig barndom. ”En storm, der konstant går i selvsving”. Ordene ”Jeg elsker dig” fik en underlig tom følelse. En falskhed. Den følelse forfølger dig og kommer frem i form af vrede og sorg. Indelukkethed eller Udadvendt raseri i dit indre. Fortiden har en forbandelse over sig. Den er som den er. Uanset hvad du gør i dag, forbliver fortiden den samme. Uanset om du handler med eller mod din fortid, forandre fortiden sig hverken mere eller mindre. Den er hvad den er. Fortiden har en velsignelse over sig også, for i den uforanderlighed, ligger der også, at det forbliver det samme. Intet bliver bedre eller værre, fortiden er hvad den er. Dengang. Nu er du her, og i kraft af fortiden, er du den, du er. Både på godt og ondt, har fortiden skabt dit liv, til der hvor du står i dag. I dine barneøjne er du blevet vist, at kærlighed mellem voksne mennesker betyder disharmoni. Det strider mod din sandhed. Kærlighed er harmoni. Du er kærlighed og harmoni. Og ingen lyttede til dig. Ingen tog din sandhed seriøs, du var kun et barn. Det har været uretfærdigt og ja, du blev svigtet. Hvorfor? Kig på dine forældre; er de lykkelige? Lever de efter deres indre sandhed? Hvordan var deres barndom? Oplevede dine forældre betingelsesløs kærlighed som barn? Hvad med dine bedsteforældre? Kort læg din familie og dets mønster så langt tilbage du kan. Er der nogen overhovedet i din familie, der voksede op i harmoni og betingelsesløs kærlighed? Nej. Dine forældre har levet efter og opdraget dig efter, hvad de blev vist, er kærlighed. Dine forældre har elsket dig og opdraget dig, efter deres bedste formåen. De har gjort alt, der stod i deres magt, ud fra det, de selv blev lært og vist som barn. Dine forældre elskede og elsker dig, med alt de har og kan elske med. Læs det nøje. ”med alt de har og kan elske med”. Årsagen til din barndom, har været hændelser i dine forældres barndom, som var hændelser i deres forældres barndom. Årsag og virkning. De har gjort alt det, de kan. Dine forældre elsker dig, som du elsker dem. Du får på et tidspunkt brug for at tilgive dem, og sige dem Tak for det, de har givet dig. Tilgivelsen og tilkendegivelsen i, at de elsker dig, så godt de kan. Og en tak, for livet. Det betyder for dig, at den kuffert du slæber rundt på, der hedder svigt, barndommen, er en du kan stille fra dig. Du har nok af andet, du skal bære på i livet. Og derefter skal der lægge en tilgivelse til dig selv. Du var et barn. Din umulige opførsel, din mangel på tilstedeværelse, alt det du har sat dine forældre og familie igennem, skal du tilgive dig selv for. Du var et barn, et barn der er ved at lære at gå. Op igen. Nu er du her, og benene bærer dig stadig. Fortiden er og bliver det den er. Et overstået kapitel, du kan kigge tilbage på. Og uanset hvordan du vender og drejer det, forbliver fortiden den samme. Du står her nu, og det er nu, du kan vælge at gøre det anderledes, det er i dag du kan vælge at leve efter din sandhed. Kærligheden. Det er i dag du kan begynde at elske det lille barn i dig, der er ved at lære at gå. Op igen ven, vi prøver igen. Kan man leve hele livet med at give barndommen skylden? Nej. Der kommer et tidspunkt, hvor du bliver nødt til at sige til dig selv, ”nu er jeg her, og jeg er vokset nok til selv at kunne skabe det, jeg manglede”. På et tidspunkt bliver barndommen hængene, som en storm der går i selvsving konstant, og falskheden i den, føles som et kvælertag i form af en dårlig undskyldning. Skulderklappet, til hvert et menneske, inklusiv dig selv, lægger i, at nu har du set det, det er i dag du kan begynde at gøre noget ved det. Uanset hvor mange år og hvor mange lidelser vi skulle gennemgå for at nå til den opdagelse, ”jeg har et valg”; så var det uomtvisteligt de år og de hændelser, der nu en gang skulle til, før vi kunne åbne øjnene og se. Hvordan du lever livet i dag, former fortiden i morgen. Hvad vil du mindes? Hvordan ved
jeg, om jeg gør det rigtigt? Alt der tages personligt, kommer for nært eller gør for ondt; er egoet der fortæller dig; ”Jeg er bange for, at du forlader mig, svigter mig. Jeg har brug for din kærlighed.” Når livet bliver uhåndgribeligt og ligegyldigt, overfladisk, er det dig, sjælen, der er taget på ferie, og har dermed overladt egoet til sig selv. Det kan være en ganske ubehagelig oplevelse at se den fremmede person i øjnene, som kigger tilbage på dig i spejlet. Her er det accepten af at være et menneske, med al dens forunderlighed og begrænsning, der er manglen. Når du gør det rigtigt, er du tilbage til, bare at være dig. Og denne gang den ægte dig. Den hele dig. Den sande dig. Kærligheden vil fylde dig, og være dig, og livet vil føles helt ubeskrivelig dejligt og enkelt at tage hul på. Når du gør det rigtigt, vil du leve livet indefra og ud, i din sandhed. Visheden om dig, og bare dig er nok og godt nok, vil være så stærk i dig, at dit smil, dit ægte smil er det der skal til, for at redde verdensfreden. Når du mærker impulserne fra andre mennesker blive lysere og lettere. Når du ser rynkerne i deres ansigter blive glattet ud, og når du ser det trætte slør i deres øjne løftes, af dit smil, så ved du, at du gør det rigtige. ”Smil, og verden smiler igen”.
Når du har været inde og lære dig selv at kende, og set, hvad der er dig, og hvad der er dine redskaber til at være dig; så er du klar til at tage fat på dine receptorer, dine ”evner”, det ekstra ved dig, der i fortiden var det, der gjorde dig anderledes. I dag ved du, at du er lyset, det er vi alle, og det du kommer med, er det redskab du har bragt med dig, for at opspore, hvor dit smil og din kærlighed mangler. Vi har alle et redskab med, vi skal lære at bruge. Vores indre sandhed, der gør helheden; kærligheden. Og nu ved du, at godt nok kan du mere end et jordisk menneske kan, i form af din receptor; og alligevel kan du kun det alle sjæle kan; spore kærligheden. Og det min ven, gør dig ganske normal og lige som alle os andre. Din receptor har sin helt specifikke måde at få din opmærksomhed på. Det kan hyle i dit øre, din mave kramper sig sammen, du hører en stemme i dit indre, du får en rislen ned af ryggen, du har på fornemmelsen, du ved, du mærker, du er. Jo mere træning du får i at lytte til den impuls, jo mere du åbner for den impuls som noget naturligt i dig, som en del af dit liv og tilværelse, desto hurtigere og stærkere bliver du i at pin pointe, hvem det er, der vil have fat i dig, og hvorfor. Og hvad er
det så lige, du skal stille op med alle de informationer? Jo mere du bliver dus med det, desto mindre tid tager det dig fra dit liv. Og jo mere du forsøger at ignorere det, desto mere vil impulserne forstyrre dig og kræve sin ret, at blive hørt. Det er det, du er her for; at hjælpe mennesket til at igen at turde elske. Når et menneske kalder dig, har det brug for healing. Rolig nu. Jo, du kan heale. Nej, du behøver ingen kursus først. Det kommer helt af sig selv, når din intention kommer rent fra hjertet, at hjælpe uden forventning til at blive gengældt. Er det her helt nyt for dig, så lad os starte med chakra farverne. 8 grundlæggende farver med hver deres følelser og virkeområder. Krone Chakraet, er hvidt. Placeringen er ovenfor hovedet. Det er chakraet for åndelighed. Det er her, du modtager dine informationer fra, og hertil du sender dine intentioner om at heale. Forbindelsen du skal have til det chakra, er ren informations kilde fra og til dig. Undlad at arbejde for dybt i det chakra, inden du har slået rødder og er fortrolig med dig selv og dine receptorer. I visualiseringen skal forbindelsen være på størrelse med en tråd. Kraftfulde stjernebørn har forbindelser så store som universet, og alt derimellem til en tråd. Det er ok, du er dig, og har dine egne forbindelser. Alle har vi den forbindelse, vi har brug for. Indigo Chakraet, er lilla, indigo. Placeringen er i panden, lige mellem øjnene. Det er chakraet for det 3. øje. Det er her, din visualisering foregår, og vær bare rolig, er visualisering endnu et helt nyt ord for dig, vender vi tilbage til, hvordan du gør det. Det er i dette chakra det meste af din opgave foregår. Du har altså ingen grund til at røre ved mennesker, snakke med mennesker, forstå mennesker eller deres sandhed/falskhed for at sende dem det, de har brug for. Hals Chakraet, er blå. Placeringen er lige ved strube hovedet. Det er chakraet for vejrtrækning og nervøsitet, for dem der kender fornemmelsen at få en klump i halsen. Det er chakraet for healing, og er derfor ofte et chakra der kræver omsorg. Har du mennesker der kalder på healing, som du kan mærke i din krop, vil det føles svagt, som at de går i halsen på dig – send healing til den følelse og mennesket der har kaldt, vil mærke en umærkelig hjælp fra oven. Tymus Chakraet, er turkis. Placeringen er lige under kravebenet. Det chakra er som regel udeladt fra hovedchakraerne, da det endnu er en gåde, hvad den er til for. I kroppen er tymus en meget stor kirtel hos spædbørn og børn, fylder det meste af brystkassen og her er den kendt som en del af væksten og udviklingen af kønshormoner. I teen-age alderen sker der en kraftig formindskning af tymus, til den bliver så lille som en ært, dog forsvinder den aldrig helt. Hvad dens funktion er i kroppen herefter overlader vi til forskerne at finde ud af. I vores verden, chakraerne, er tymus linket, forbindelsen mellem ånd og materie. Når accepten ånd til krop eller krop til ånd, går i hård knude, tap 3 gange på den med fingerspidserne. Det vækker den til live, og det kan mærkes som en rus gennem hele kroppen. Rent fysisk er disse 3 tap også nok til at styrke immun forsvaret. Hjerte Chakraet, er grønt. Placeringen er midt på brystkassen. Det er fra det chakra kærligheden flyder. Her vi bliver forelsket, her vi elsker, her vi lever. Når du lever i din rene sandhed, lever du med et åbent chakra, hvor du frit og uden frygt kan elske livet, dig selv og alle du møder på din vej. Det giver håb, liv og glæde. Kærlighed. Solar plexus Chakraet, er gult. Placeringen er i solar plexus, det lille trekantet stykke brusk mellem ribbenene. Det er her stenen af tomhed, falskhed og utryghed vil falde. Falskheden ringer stort i solar plexus, da gul jo er falskhedens farve. Når du skal heale på selv bedrag, løgne og svigt for selvet, er det gul og solar plexus, du skal have fat i. Mave Chakraet, er orange. Placeringen er lige midt i vommen. Det er her modet sidder. Styrken til at være. Det er her kraften kommer fra. Når du trænger til beskyttelse, skal til eksamen, har brug for et ekstra pift af mod, styrke, nerver af stål, er det en god idé, at klæde dig i noget orange omkring solar plexus og mave region. Der er ingen regler for, hvilket lag, du vælger den farve i, så det er helt ok at bære en T-shirt under tøjet, hvis det mis matcher, hvad du ellers havde tænkt dig at have på den dag. Rod chakraet, er rød. Placeringen er ved skambenet. Det er her hele dit eksistens grundlag som menneske ligger. Det er også her vreden kommer fra. Der er en grund til, at det siges ”vrede mænd mister potensen”. For vreden blokerer rod chakraet og det chakra er placeret lige på skambenet. Det er her jordforbindelsen skabes. Vitaliteten, potensen og sulten til livet. Øvelse i visualisering, er kun svært, når du bevidst forsøger at gøre det. Som når du har set ind i lys længe, får du pletter for øjnene. Jo mere du anstrenger dig, for at se direkte på de pletter, jo mere flytter de sig fra dit fokus. Når du undlader at fokusere, ser du pludselig alle pletterne meget klart. Det er sådan du visualisere. Undlad at fokusere. Bare se. Forestil dig så dit krone chakra blive fyldt hvidt, til du har en perle på en snor. Den snor, går videre til indigo chakraet og fylder denne perle lilla. Snoren går videre til hals chakraet og fylder denne perle blå. Snoren går videre til tymus chakraet og fylder denne perle turkis. Snoren går videre til hjerte chakraet og fylder denne perle grøn. Snoren går videre til solar plexus chakraet og fylder denne perle gul. Snoren går videre til mave chakraet og fylde denne perle orange. Snore går til sidst til rod chakraet og fylder denne perle rød. Nu har du 8 perler på snor igennem dig. Nu ser du dem svinge med uret. Det er ok, hvis der er utakt i dem, lad dem alle 8 svinge med uret. Når de alle svinger i ens tempo, er du færdig; og hermed chakra lignet. Dine indre energier kører med samme ens hastighed, og det giver dig en indre balance i at være. Når du øver dig, så husk ”op igen”, hver gang du glipper, så husk ”op igen”. Du skal lære at gå først, og det sker kun, når du husker at sige til dig selv; ”det er ok, op igen ven”. Når dagen kommer, at du går, har du glemt, at det var svært at lære. Vær nu god ved dig selv. Det kan lykkedes første gang, og det kan tage dig flere måneder at få de perler på snor og svinge. Det går i dit tempo, og det er det tempo, det skal gå i. Når du er klar, kan du gå videre med det vi kalder ”Bubble Systemet”. Et kæmpestort tyggegummi bubble du skaber for at pakke enten dig selv eller et andet menneske ind i. Den kan både bruges som beskyttelse af uønskede energier og en dyne af healing. Når du har bubblen på plads, kan du vælge at farve den, som du får besked på, at der er brug for. Den besked kan ligeså vel være noget du bare ved, som det kan være en impuls du har fået udefra. Øvelse gør mester. Universet består af sande udsagn. Det kan være både godt og skidt, og altid sandt. I denne bog, har du læst ordet ”ikke” nogen gange, og alle steder er ordet udstyret med gåseøjne, for det er et falsk ord. I universet eksistere kun sande udsagn, og ”ikke” er falsk. Du kan læse bøger, der omhandler NLP, positiv omprogrammering af hjernebølgerne. At opnå succes på alle planer i livet, ved at programmere din tankegang til sande udsagn. Når du bruger sætninger med ordet ”ikke”, skal denne sætning læses uden det ord, da ordet er falsk, uden ordet ”ikke” bliver udsagnet sandt. For eksempel: ”I dag skal jeg bare ikke dumpe min eksamen” (Universet hører; i dag skal jeg bare dumpe min eksamen) I stedet skal det sande udsagn bruges: ”I dag skal jeg bestå min eksamen” (Universet hører; i dag skal jeg bestå min eksamen) Undlad sætninger med ordet ”ikke”, det giver dine ord, og dermed dine handlinger og fornemmelser for livet, en falskhed. En anden fælde, er sætninger delt med et ,men. Det er en løgn. Uden undtagelser. Læg mærke til forskellen i de 2 følgende udsagn. Udsagn #1 ”Jeg vil forfærdelig gerne gå til fodbold hver onsdag, men jeg har så travlt” Udsagn #2 ”Jeg har travlt, og jeg vil forfærdelig gerne gå til fodbold hver onsdag” Udsagn#1 bliver til en dårlig undskyldning for, hvorfor det aldrig kommer til at ske. Skyld bliver lagt på at have travlt. Hvorimod Udsagn#2 giver plads til at skabe muligheder og løsninger. Ansvar bliver lagt i form af ønske om løsning. En tredje fælde, er ordet ”hvis”. ”hvis jeg får tid” ”hvis det kan lade sig gøre” ”hvis det sker”. Ordet ”hvis” lægger ansvaret fra dig selv, gør dig ude af stand til at tage sagen i egen hånd. Den indbyder variabler i sandheden, og sandheden er altid uden variabler. Er sandheden andet end sand, er den falsk. I stedet bruges ”når”. ”Når jeg får tid” ”Når det kan lade sig gøre” ”Når det sker”. Her er lagt mål og sandhed i sætningen. Det accepteres at tiden skal være rigtig, og der bliver gjort plads. Åbenheden er skabt for en prioritering og en målretning. Skulle, Kunne, Burde, Ville; Jeg skulle have gjort noget andet. Jeg kunne have gjort noget andet. Jeg burde have gjort noget andet. Jeg ville have gjort noget andet, hvis bare … Nej! Skulle, Kunne, Burde, Ville er alle ord, der fungere som en usynlig hammer, du konstant kan gå og slå dig selv i hovedet med. Fortiden er, hvad den er, hverken mere eller mindre; og i dag er der ingen mulighed for at lave den om. Jeg skulle have gjort noget andet, ”men det gjorde jeg ikke!” Jeg kunne have gjort noget andet, ”men det gjorde jeg ikke!” Jeg burde have gjort noget andet, ”men det gjorde jeg ikke!” Jeg ville have gjort noget andet, ”hvis bare lige …!” At skulle, kunne, burde, ville; er omvendt rækkefølge. En forventning om, at handlingen i fortiden skulle/kunne/burde/ville være anderledes, ”hvis” den erfaring du har i dag, var den samme du havde dengang. Det er en tåbelig undskyldning, der i dag forhindrer dig i at sige: I dag skal jeg gøre det anderledes I dag kan jeg gøre det anderledes I dag bør jeg gøre det anderledes I dag vil jeg gøre det anderledes Sande udsagn, gør dagen i dag til i dag, i går til fortiden der er levet og fremtiden åben får muligheder. Det sidste du skal have med dig, på din nye vej som dig, er jordforbindelsen. Det kan være du skal have hjælp til at kunne gøre det; det afhænger af dine visualiserings evner og krops bevidsthed. Nu får du fremgangsmåden vi bruger med stor succes, så får du se, hvad det giver dig, at gøre det selv. Stil dig helst i bare tæer på en græsplæne, ellers hvor du nu er, med fødderne godt plantet i jorden/gulvet. Godt plantet betyder at hele fodsålen skal støtte. Står du for meget på hælen eller fremme på tæerne, så rul lidt frem og tilbage, til du har fået fornemmelsen for dine fødder. Bøj let i knæene, med fødderne spredt i skulder bredes afstand. Godt ind med bagdelen og maven, så det er dit rod chakra, der er din balance. Luk øjnene og visualisér dine chakra farver omhylde dig. Hvid, lilla, blå, turkis, grøn, gul, orange, rød. Mærk på din krop; bevidstheden om farverne, der bliver trukket ned over dig, som en særk. En kjole. For hver farve binder du en knude nede ved fødderne, så farven, særken, sidder fast i fødderne. Når du er færdig med farverne, mærker du det svinge og snurre i dig. Kroppen begynder at blive levende. I dig selv, eller højlydt, svarer du på følgende spørgsmål, med det samme; ”Hvilket træ er du?” Det svar du giver, er dit billede af dig som træ. Nu har du helt konkret et træ at vokse som. Mærk i dig stammen bliver stærk, grenene fejer for vinden, bladene kilder dig. Fra roden mærker du rødderne vokse sig store og stærke, dybt ned i jorden. Når du har fornemmelsen af dit rod net, begynder du at visualisere, at du kan trække næring fra jorden til dig, som et træ. Denne næring, er det, der gør dig stor og stærk. Du mærker blodet rase gennem dig, alle sanser er skærpet til maksimum. Du flytter langt om længe ind, og besigtiger dit hjem, kroppen med et ego. Et helt nyt univers åbner sig for dig; det prikker og kilder, raser og flyder, og i dig selv, står du, rank og stor som det træ du er, i dig selv og bare dig selv. Og det er alt sammen godt nok, og lige præcist det, du er her for, at være dig. Er healing fremmed for dig, skal du bemærke den varme summende fornemmelse du får i midten af dine håndflader. Det er healing. Åben dit hjerte chakra som, når du trækker et forhæng til side, og lad kærligheden flyde frit og uden frygt. For du er dig, og bare dig. Og du er lige nøjagtig den du skal være, når du er dig. Når du stikker af, overlader egoet til sig selv. Dig, sjælen, har også nogen lektier at skulle lære. Accept. Respekt. Forståelse. Egoet gør alt den kan for at følge med, den giver dig sanseindtryk og følelser, der viser dig, om du gør det godt nok. Og når du forsvinder, stikker af fra egoet, overlader egoet til sig selv med den verden, der for dig er uhåndterlig og uvirkelig. Svigter du. Egoet og dig, lever i kraft af hinanden. Uden én af jer, er der kun et halvt menneske, et halvt dig. Og når dine receptorer kaster dig ud i en hvirvlestrøm af smertelige indtryk og driver dig ud i panik og afmagt; er det dig, der stikker af. Det er dig, der har overladt egoet til sig selv, at håndtere din opgave. Egoet giver dig afmagt, for sandheden er for stor, til at egoet kan klare det alene. Du skal blive hjemme, i dig selv, og forholde dig til, hvad impulserne fortæller dig. Det er en øvelse, at stå model til de impulser, du får fra andre mennesker. Og det er vigtigt!, at du bliver hjemme i dig selv. At du står skulder mod skulder til egoet og fortæller den; ”Jeg er her, og jeg bliver her, sammen ved jeg, hvad vi skal, og sammen, er du stærk nok til at gøre det for os.” Det er også vigtigt, at din intention om at hjælpe, er 100 % ren. Udsender du kærlighed og forståelse og healing, med et indre ønske om, at blive fri for impulserne; får du en åndelig skideballe af dimensioner. Du skal forstå, din sjælelig opgave her på jorden er at bringe kærligheden tilbage til mennesket, uden frygt. Din menneskelige opgave her på jorden er at elske uden frygt, via dit ægte smil. Og du kommer til at finde dig selv i en åndelig skideballe, du kommer til at opleve at hele dit liv kalder på én gang, dine receptorer går amok. Og er du meget følsom af natur, kommer du til at opleve dig selv læggende på gulvet i fosterstilling og råbe på hjælp, fordi det er alt for stort at kunne rumme for ét menneske. Og når det sker, så grib din livslinje, og tro på dig selv. Du kan godt. Universet giver dig kun, hvad du kan rumme. Det er så vigtigt at have andre mennesker, som kender dig i denne situation; som tør være hos dig og som du tør være hos, når det hele kører af pokker til. Og har du ingen, så læs og læs og læs; hvad det er du skal gøre. Og øv dig, og gør det, inden det går af pokker til. Søg dine rødder, bliv hjemme i dig selv, sug næring fra jorden. Bed om at få impulserne én af gangen, fordi du skal kunne opfange dem. Beder du om at få impulserne én af gangen, fordi du er bange for dem, eller fordi du skal kunne rumme dem; kommer de i en storm af kaos og torpedere dig. Intentionen skal altid, altid, altid, være 100 % ren. Uanset hvilken guddommelighed du tror på, har denne guddommelighed gennemgået lidelser for mennesket. Med accept. Din accept af impulserne og dermed udsendelsen af kærligheden i healingen, skal være den samme. Lige så snart du beder for dig selv, får du en åndelig skideballe. Når du får impulser, træk vejret, hele vejen fra munden ned i lungerne, ind gennem næsen trækker du din hvide energi og lader den fylde din krop, hver eneste celle i kroppen bliver fyldt. Hold vejret mens du tæller til 5, mærk kroppen får den hvide energis næring. Giv så slip, lad udåndingen blive en befrielse af sort energi i dig, tøm lungerne alt du kan; mens du mærker, at frygten, den sorte energi slipper ud. Søg dine rødder og lign dine chakraer. Mærk din healing begynder i midten af dine håndflader. Tråden til krone chakraet er din livs line. Herfra ved du, hvad du skal gøre, hvem der kalder. Når impulsen er på plads, med eller uden ord; send da din kærlighed ud. Heal impulsen. Jo mere øvelse du får i at fange impulserne uden frygt, desto mindre og nemmere bliver de at heale. Din udstråling og dit smil får healende og smittende effekt; og kan nå hele verden rundt. Du bliver den uundværlige brik i puslespillet, der hedder ”Verdensfred”. Aura
justeringer og meditation i krone chakraet. Det er en farlig leg, at justere energierne omkring mennesket, uden mennesket i sig selv når at følge med i udviklingen. Mange mennesker, både børn og voksne, oplever at komme til verden med en indre disharmoni, fordi der både er gammel og ny energi i et stort mix. Tiden har været en langvarig udvikling af mennesket, sansen for ånd og materie. Til nu, og stadig, er mennesket delt i 2. Ego og ånd. Den fuldendte udvikling er en helhed. Ånd i hver en celle, og fremmedgjortheden, at være ånd i et menneske; at være menneske i en ånd, udlignes og bliver en helhed; et åndeligt menneske. Det er det vi ser børnene kommer med, en forstærket sans af selvet, en til stadig renere og uomtvistelig fornemmelse af ”mig”. Der findes de mennesker, der er villige til at ændre auraen, omdanne de energier, mennesket oprindeligt kom med, og det er alt andet end anbefalelsesværdigt. Mennesket skal selv, gennem ånd og ego, udvikle sig til helheden. Auraen er et billede, af den energi, mennesket bærer, lige nu og her. Auraen justerer sig selv alt efter hvor mennesket er. Når auraen bliver kunstigt justeret, står mennesket i den situation, at have en energi på sig, der svinger i en anden hastighed end mennesket selv. Det gør fremmedgjortheden større og farligere; for bevidstheden, egoet, fortæller og ved; ”jeg er blevet justeret, og så er alt godt”. Mennesket er i fare for at blive blind overfor sin egen sandhed. At blive aura justeret kan sidestilles med at tage en andens overfrakke på og derefter sige; ”Så, nu er jeg dig”. Det er en løgn, en åndelig lykkepille, der snyder dig fra at lære det, du er her for. Kærligheden. Meditationer i krone chakraet, lyset. Hold dig væk! Universet giver dig det du har brug for, alt det du har brug for, og kun det du er klar til. Når du mediterer i krone chakraet, i lyset, sker der en ånde rejse fra dig; du drager hjem. Det er behageligt, smukt og dejligt; og livet her på jorden går i stå, bliver uhåndgribeligt. De værste konsekvenser af uhensigtsmæssig færd i lyset, er sindssyge, kronisk apati, og døden. Du er kommet hertil for at hjælpe mennesket, i formen et menneske. Det er meningen du skal være her på jorden og forholde dig til livet. Krone chakraet, lyset; er din informations kilde. Den skal du have en fin tråd til, hvor informationerne kan flyde. Er det meningen, at den kanal skal være større end det, sker det helt naturligt uden noget indflydelse fra din side. Respektér dig selv og de kræfter du kommer af; overlad det uhåndgribelige til universet. Alt kommer til dig, når du er klar, og tiden er den rette. Er den rene
kærlighed kun ment til ”den eneste ene”? Det er en almindelig og fejlagtig opfattelse, at følelsen af den helt store kærlighed, den ægte kærlighed, den rene kærlighed, kun er ment til at blive delt mellem dig og ét andet særligt menneske. Og det er netop også den almene opfattelse, der gør det så svært at elske til fulde, uden frygt. Den store altomfattende kærlighed du bærer i sjælen, bringer med sig forelskelsen. Og her stritter egoet imod med alle kræfter. For forelsket, er for stort og for småt. Når du bliver forelsket i dine forældre, bliver du også jaloux. Når du bliver forelsket i dine søskende, opstår frygten for incest og forkerte impulser. Når du bliver forelsket i en ven, opstår frygten for at overskride grænser, der kan ødelægge venskabet. Til gengæld; når du bliver forelsket i ”den rigtige”, opstår frygten for at blive blind, at miste jordforbindelsen. Den store altomfattende kærlighed du bærer i dig, bringer med sig forelskelsen. Forelskelsen kommer fra egoet, der ligger ønsker og betingelser i forelskelsen, der ligger en frygt. Og den skal du, sjælen, lære at acceptere og respektere. Du skal blive forelsket i dig selv, for her ligger den altomfattende kærlighed, der bringer med sig; accept, respekt, omsorg, og kærlighed. Forelskelsen i sig selv, er en betegnelse, som egoet bruger til at fortælle dig; ”Det her menneske er vigtig for mig, det er et menneske jeg vil have i mit liv. Det her menneske har egenskaber, jeg vil, du skal elske mig for.” Uden den ægte kærlighed i dig selv, vil det, at møde det helt rigtige menneske, hvor kærligheden flyder uden frygt, og alt bare er helt rigtigt; være en euforiserende og magisk oplevelse uden proportioner af denne verden. Faren i denne altomfattende kærlighed, er frygten, der bliver sået; kærligheden kan mistes. Mennesket, der får din verden til at blive helt perfekt, fuglene til at synge og selv de gængse mælkebøtter smukke; kan dø, forlade dig, finde en anden. Så mister du kærligheden. Så har du igen et stort tomrum i dig, hvor kærligheden boede. Kærligheden fik en begrænsning, som er uvirkelig, for mennesker som dig og os, for vi elsker alt og hele tiden. Og når kærligheden er andet end altomfattende, er den falsk. Derfor er det så vigtigt, altid at bære kærligheden i dig, at elske egoet og dig selv, elske livet. Lade kærligheden stå frem, og have modet til at bære sårbarheden, der ligger i at elske til fulde. Kærligheden er, hvad der skaber et ægte smil. Når egoet fortæller dig; ”Jeg er bange, jeg er for sårbar, jeg er bange for, at du svigter mig”; så træk vejret og sig: ”Det er ok. Jeg er kærligheden. Jeg er mig, uanset hvad verden giver tilbage, uanset hvordan mennesket overfor mig reagere, så er jeg mig. Det var jeg inden denne situation, det er jeg under denne situation, og det er jeg stadig, når denne situation er overstået.” Når du oplever at møde verden med åbent hjerte, kommer der en dag, hvor du møder et andet menneske med samme åbent hjerte. Oplevelsen bliver helt fantastisk, når det menneske du møder, netop er alt andet end ”den eneste ene”. Når kærligheden opleves i den rene sandhed, at elske uden forventning og forhåbning til noget mere, opstår betingelsesløst venskab. Tænk dig til den dag, når alle mennesker tør leve med et åbent hjerte uden frygt, når de bare er sig selv og lever med og i kærligheden, som er vores sande natur. Den dag, vi alle sammen er venner i hjertet. Det er det, dit smil bidrager til, det er det vi har brug for dig til. At dele vores sandhed med verden, kærligheden. Det er ok at være bange. Det er menneskeligt at være bange. Det er sårbart at være bange. Det kan tage pusten helt fra dig at være bange. Og det er helt ok. Når du er dig, er du helt perfekt. For du er dig, og der er kun én der kan være dig; dig. Du er helt unik i at være dig, kun dig, hele dig og bare dig. Og når du lever indefra og ud, i din egen sandhed, uden frygt for, hvad andre vil se dig som, hvad andre vil tænke om dig; opstår selv kærligheden. Tomrummet du oplever efter et kæreste brud, vil være fyldt af kærligheden, din kærlighed, og den kan du aldrig miste, den er evig og sand. Og når du har selv kærligheden, når du slipper frygten for forelskelsen, når du acceptere at kærligheden til et andet menneske også bringer med sig, at blive forelsket. Opstår forelskelsen og kærligheden til livet, smilet kommer for at blive; og her er det, du kan møde den eneste ene, der får din verden og univers til at dreje i det helt rigtige tempo, den person, der får dig til at blomstrer og giver hverdagen en helt anden dimension af herlighed. Der hvor kærligheden gives og modtages i harmoni, med en lille sund frygt for at miste. Hvad så? Var det den hele endegyldig købte lykke, du her læste dig til? Nej. Mennesket vil stadig være det samme, familien vil stadig være den samme. Universet tager tid til at vende sig, det er meget små skridt en gang imellem der sker. Udviklingen i dig selv bliver nem og svær, som du er klar til den. Jo svære den er, desto mere har du brug for at huske, egoet er bange, sandheden og falskheden er for stor, og det er ok. Op igen min ven. Du vil møde mennesker, der tricker egoet i dig. De gør dig vred, ked af det, ulykkelig, magtesløs. Jo mere træning du får i, at se dem i den fase af udviklingen, de nu engang er, desto nemmere bliver det at sige; det er ok. Du er dig, og jeg er mig. Jo større din accept af dig selv og din indre sandhed, desto større accept får du, at andre mennesker også er unikke, og lever ud fra den sandhed, de har fået vist var den, de skal leve efter. Accepten i variablen, den rene sandhed, eller sandheden; at de lever i egoet. Det er sørgeligt, at det skal være sådan, ja. Det gør ondt at se sandheden, kærligheden gå tabt i mennesket, ja. Og det du kan gøre, den forskel du ene og alene kan gøre, for at redde kærligheden og verdensfreden er; vis dem dit ægte smil, det der kommer helt inde fra dybderne af dit hjerte. Vis dem, at smilet er ufarligt, det er dejligt, det får solen til at skinne, himlen til at blive blå, fuglene til at synge og blomsterne til at dufte helt specielt dejligt. Og det er ok at sige fra. De mennesker du har i dit liv, som lægger begrænsninger på dig, som af en eller anden grund gerne vil have dig tilbage i folden, med alle de andre bange mennesker; er det ok at sige fra. Det er ok at sige, vores opgave sammen er fuldført, det er på tide at tage af sted. At sige fra, og sige tak for alt det, den tid I havde sammen gav dig. For uden hvert et menneske du har haft nær dig i dit liv, uanset den store eller lille betydning de har haft i dit liv, er det de mennesker og de situationer, der har bragt dig til der, du er i dag. Du er et træ. Det er ok at føje sig i kronen efter vinden, at følge de forskellige vinde du oplever i livet, du kan give lidt ekstra her, og holde fast på dit der. Roden i dit træ, skal stå, hvor det står. Aldrig skal du give så meget af dig selv, vige så meget fra din indre sandhed, at du bliver rykket op med rod. Og aldrig skal du give så lidt af dig selv, at du visner. Roden, er der du står, der du er dig, og der du lever i din sandhed. Det er ok at være uenige, være enige, følge og lede, det er ok. Hvad der er vigtigst, er din indre obs. på, at du er i din sandhed, og det er den du lever ud fra. Når du bor i dig selv, er hele dig selv og kun dig selv; er du helt perfekt. Når tilgivelsen ligger dig så fjernt, det virker uoverkommeligt, uretfærdigt, så smerteligt, at ingen tilgivelse kan finde sted. Så vend den. Hvad andre mennesker kan og gør, har du meget lidt indflydelse på. Hvad du selv gør, har du al indflydelse på. Tilgivelsen skal lægge til dig selv. Tilgivelsen for at være vred, ked, misforstå og handlingerne mod din egen indre sandhed. Du er et menneske. Et barn, der er ved at lære at gå. Når du fornægter dig selv tilgivelse, sparker du barnet, der faldt. I stedet for den vigtige og altomfattende ”op igen”, sparker du barnet i foragt over, at det faldt. Kan du se dig selv sparke et lille barn, der falder, når det øver sig i at gå? Nej, vel. En rædselsfuld tanke. Og alligevel er det det du gør, hver gang du fornægter dig selv tilgivelsen. Når du fornægter andre tilgivelse, eller bliver bange for det, du kan se i deres øjne; vender du barnet ryggen og lader det ligge uden hverken opmuntring eller tilkendelse, at det er ok, at starte forfra, at prøve igen. Du fornægter selve livet; hvor der er liv er der håb. Du bremser udviklingen og håbet for, måske en dag, kommer den dag, hvor det bliver anderledes, hvor kærligheden får plads og forståelse. Det du ser, er et barn, der blev bange for at gå, fordi det kan falde. I din tilgivelse ligger der, at det er ok at tumle og falde, ja det kan gøre ondt, og det er ok, for det er del af processen at lære at gå. Den
indbildte løgn om, hvordan verden ser ud. Vi er blevet fodret og er opvokset med et sæt spilleregler, der tilhørende har en del undtagelser. Vi er blevet opdraget til at tro på sandheder, vi inderst inde godt er klar over, er det rene vås. Janteloven er ét af de regelsæt vi er opdraget med. Du skal ”ikke” tro du er mere end alle andre. Vi er blevet opdraget til at livet går videre og helheden består, uden os. Det er løgn. Verden er den, den er i dag, netop fordi du er her. Uden dig, ville verden være en anden end den, vi kender i dag. Se billedet for dig. En verden med dig på det ene billede. Og en verden uden dig på det andet billede. Det er 2 vidt forskellige billeder! En ubetydelig forskel? Hvem ved. Når hele verden kan blive berørt af dit ægte smil, hvilken del af verden kan så bedst undvære dig? Hvor er det, at kærligheden kan tåle at gå tabt? Forestil dig en mand, der er blevet smidt i et fangehul. Han bildte sig ind, at han var mere end andre mennesker, og derfor blev han smidt i fangehullet for at få bevist, at han kunne undværes. Frygten i at kunne undværes, får ham til at acceptere, nu er han der. Døren i fangehullet er en ganske almindelig dør. Når det bliver spisetid, kan han høre, at fangevogteren rasler med nogle nøgler, og antager, det er for at låse døren op. Han antager tillige, at fangevogteren kun har forladt sin post, for at hente mad til ham. For verden er jo lige til. Når man sidder i et fængsel er døren låst og den bliver bevogtet af noget større og farligere, end en selv. I 40 år sidder manden i det fangehul. Acceptere skæbnens lod; han kunne undværes. Til den dag, det går op for manden, at der var noget han har glemt. Sin sandhed. Han er uundværlig. Uden ham er verden en anden. Han glemte at undersøge sandheden inden han accepterede den som endegyldig. Lige pludselig er der noget, der får ham til at rejse sig, og gribe i håndtaget, der sidder i den låste dør og som har været døren mellem ham og friheden i 40 år. Døren er ulåst. Den har aldrig været låst i alle de 40 år. Mandens accept af virkeligheden, som han troede den var, var nok til at få ham til at blive i fangehullet. Fangevogteren var også væk, har aldrig været der, for igen, mandens accept af virkeligheden, som han troede den var, var nok til at få ham til at blive i fangehullet. Da manden træder ud i lyset, og bliver mødt af de mennesker der i tidernes morgen smed ham ned i det fangehul, for at bevise han var som alle andre. Klappede og jublede. For godt nok tog det ham 40 år at komme ud igen, og stadig, opnåede han i en livstid mere end, hvad mange mennesker opnår. At tro på sin egen indre stemme, frem for den virkelighed, der bliver lagt foran os til at være den endegyldige. Har du valgt at læse denne bog, i håb om at få en bedre forståelse for, hvad der sker med dit barn, og hvorfor dit barn virker anderledes, på et andet plan end andre ”normale børn”. Så vil vi også gerne dele et par ord med dig. Allerede nu, er du blevet introduceret til en ny verden, der måske får dig til at sige ”ja selvfølgelig”, eller måske du sidder med åben mund og polypper og tænker; ”Det da løgn!”. Begge reaktioner er helt ok. Det eneste du skal tage til dig, er essensen i, at sådan er det nu engang. Dit barn kommer med forstærket sans af MIG. Dit barn kommer med en indre sandhed, der er uomtvistelig, sort og hvid, uden variabler, kærligheden. Dit barn har valgt at komme til dig, og jeres familie for en grund. Enten stridighederne mellem jer, trænger til en kærlig hånd. I lever for langt væk fra jeres egen indre sandhed. Der er en eller flere personer, barnet er kommet for at hjælpe, som allerede i barndommen eller senere i livet vil komme til dem, i kraft af den familie de valgte at komme til. Som forældre, skal du vide, at uanset hvad der er sket, er det det barnet kom for at lære. Uanset virkningen, er det det, barnet skulle bruge, for at blive den unikke smukke person du vil lære at se. Dit barn elsker dig, af hele sit hjerte. Og inderst inde, ved dit barn, at du elsker det af hele dit hjerte. Uanset hvad der er sket i jeres liv, er det de hændelser, der har bragt jer til den grund I står på i dag. Hvordan skal du være forældre til sådan et barn? Svaret er meget enkelt. Du skal være dig selv. Det eneste ingen nogensinde bliver for gammel til, er at lære noget nyt i og af livet. Fra fødsel til død er livet en stor lektie i form af store og små begivenheder. Og så længe der er liv, er der håb. Som forældre er din fornemmeste opgave, at barnet kommer helskindet igennem processen, at lære sig selv og sin krop at kende. Hav tillid til, at barnet selv ved, hvad det har brug for. Snak til sjælen i stedet for barnet. Det er et meget stort menneske du har med at gøre, og barnet venter bare på, at kroppen kan følge med. Krop og hjerne har sin egen fysiologiske og neurologiske udviklings trin, barnet kommer med flere livs tiders erfaring i sin egen sandhed. Mød barnet ligesindet, og vær ærlig. Vær dig selv. Når dit barn reagere mod dig, er det fordi, det mærker falskheden i dig, falskheden opstår, når du går mod din indre sandhed. Kærligheden. Et konkret eksempel. Du har fået benet forkert ud af sengen, fordi en arbejdskollega fylder for meget i dit system. Personen irriterer dig. Familie situationen ved morgenbordet har en underlig spændt stemning, og i dit univers, er det bare så typisk, nu når du også har så meget andet at rode med. Dit barn bliver skeptisk, udfordrende og umuligt. Det gør oprør. For den kærlighed du viser barnet, bliver farvet af det du bærer indvendigt, og dermed er det en løgn. Du lyver for barnet. Sandheden har ingen variabler, alt er sort og hvidt i barnets liv. Næste gang det sker, så fortæl barnet, hvad det er det ser i dig, som du har brug for at tumle med selv. Det behøver kun være et ”Jeg er gal, fordi arbejdet driller, så jeg kan godt være lidt ved siden af mig selv, det går over”. Det er nok. Så forstår barnet den falskhed det ser. Barnet forbliver trygt. Mor eller far elsker mig, det ved jeg. Jeg kan se, hun/han er gal, og nu ved jeg, at det er nogle andre end mig, der er årsagen. Barnet får vished om, at du selv godt er klar over, der er en falskhed over dig, og at du har kontrol over den. Variablen fik en drejning, til et sandt udsagn. Barnet kender årsagen. Og dermed vender hele situationen sig til at være ok. Barnet stoler på din evne til at klare dit eget liv. Og din gevinst som forældre er; nu har du plads og rum til at være irriteret, samtidig med at du kan nyde en rolig familie samvær. Det er svære, end det lyder. At være forældre er den fornemmeste og mest prøvende opgave et menneske oplever i livet. Og er dit barn stærkt i selvet og sandheden, er det en svær opgave at spore, hvor det helt nøjagtigt er, at barnet opsporer falskheden. Det er hele dit liv som dig, og dermed som forældre, der skal leves ud fra sandheden. Når du handler ind, når du er på arbejde, når du hilser kort på naboen, når du snakker med venner og veninder; hvert minut af dit liv skal leves efter din sandhed. Alle de timer du er sammen med dit barn, og alle de timer du er væk fra dit barn; farver dig. Dit barn ser de farver, og da barnets sandhed er uden variabler, vil det reagere på falskheden i dig, når farverne og det du viser og siger, går mod hinanden. Hvordan ved du, om du lever efter sandheden i dig? Spørg dig selv et simpelt spørgsmål. Er der nogen følelser, meninger om et andet menneske, du gerne vil holde for dig selv? Er svaret ja, har du en falskhed over dig. Når åbenheden får en begrænsning, opstår falskheden. Når sandheden får en begrænsning, opstår falskheden. Betyder det, at du skal tale højt om alt der foregår i dig? Nej. Det betyder, at du overfor barnet skal vise og fortælle, at der er en sand mening med falskheden. Ligesom du skal lære og kunne forstå barnets verden; skal du som forældre lære barnet at acceptere begrænsningen der ligger i at være her på jorden, som menneske. Begrænsningen skal være sand. Begrænsningen skal være omsorg, hensyn, kærlighed, forståelse og accept. Ligger begrænsningen i frygt, for at være dig, er du falsk. For du er dig, du er kun dig og bare dig, og intet andet menneske kan være dig. Det bedste råd vi kan give dig med på vejen, er dette; Når du er i tvivl, så spørg dit barn. Lad barnet blive en del af løsningen, i stedet for problemet. Dit barn vil se lyset i dig, når du endelig fanger, at barnets sandhed og mening også har værdi. Først når barnets sandhed har betydning, har barnet betydning, for barnet er sandheden. Hvorfor er det egentlig, at vi holder alle vores små mærkeligheder hemmeligt? At være åben og villig til at ligne en klovn, kan være det, der skal til, for at finde frem til dine sjæle venner; og det er især vigtigt, når du skal finde din sjæle-mage. Og når du tør ligne den største klovn af dem alle, uden frygt for at være andet end bare dig selv, vil du se; andre titte frem af deres skjul og afprøve lovligheden af deres små mærkeligheder. Hvem ved, hvem du finder, når du tør være en klovn? Er du velsignet med en ven eller flere, som tør vise dig, at de er en klovn; så giv dem chancen. Chancen for at lære dig at kende, og giv dig selv chancen for at lære dem at kende. Det kunne tænkes, at I har mere tilfælles end hvad øjet umiddelbart ser. I virkeligheden er det vores eget syn på, hvordan andre mennesker ser og sikkert tænker på os, der gør, at vi gemmer os. Og det er sjovt, når de fleste af os; selv mener, vi er frisindet og åben for, hvad andre måtte bringe. Hvorfor tror vi så det er anderledes, når det drejer sig om os selv? Hvor galt kan det gå? At vise dit sande jeg. Miste et par venner? Når en ven vil have dig til at være noget andet end dig selv, er den ven så værd at kalde ven? Når en forbindelse til et andet menneske tvinger dig ud i at være mere eller mindre dig selv, er den forbindelse så værd at vedligeholde? Nej, for så bliver livet falsk. Og der er nok af andre, der vil synes du er helt perfekt, smuk og vidunderlig dejlig, bare ved at være dig. Og det er værd at risikere lidt klovneri for. Den største styrke et menneske kan besidde er sårbarheden. At turde stå frem og være sig selv. At turde vise de mennesker der betyder noget for dig, at du kan lide dem, at du elsker dem. Sårbarheden i at smile til livet uden forventningen at få det tilbage, for smilet i sig selv er lønnen og effekten vidtrækkende. Måske først i morgen, og det er ok. Sårbarheden i at sige ”Jeg er mig, og jeg kan mærke dig, hvordan har du det?” gør noget helt fantastisk ved det menneske du spørger. De vil sandsynligt blive bange og nysgerrig først. Og som du bliver ved at holde fast i din sandhed, jeg kan mærke dig, bliver det lovligt, og tåbeligt at holde fast i løgnen ”Jeg har det da fint nok”. En ny tillid opstår, først i afmagt; ”Jeg kan jo ligeså godt bare sige det, du ved det jo allerede.”, og siden hen den ægte tillid, hvor kommunikationen bliver en løsningsmodel, en ægte samtale om noget andet og mere vigtigt end vejret. Sårbarheden i at lade kærligheden flyde frit, kræver en accept af forelskelsen. At blive forelsket i sig selv, i livet og de mennesker du møder i livet. Kærligheden er altomfattende. Om det er en hund, et barn, en gammel gnavpot, ismanden, avis buddet – uanset, så er kærligheden altomfattende. Forelskelsen er egoets følelse for den kærlighed. Den gør dig forelsket. Og det skal være ok. Forskellen på forelskelsen til livet og mennesket, og forelskelsen mellem et par; er valget at give efter. Kærligheden er betingelsesløs. Den har hverken alder, farve, religion, højde, drøjde, udseende eller krav. Kærligheden er altomfattende og giver dig muligheden for at elske til fulde ifølge din egen indre sandhed, og respekten for det andet menneskes indre sandhed. Når 2 mennesker mødes, med ens indre sandhed, opstår begæret, længslen og savnet, som gør lige netop den kemi til noget helt exceptionelt dejligt. Når du nu har læst hele bogen igennem, starter processen. Først skal du sunde dig over alle de informationer du har fået. Nogen har været ukendt for dig, andre har været en aha-oplevelse. Den første frygt vil opstå hos dig, at du bliver delt op. 2 individer. Som du sikkert har oplevet før, hvad mange af os oplever, er faktisk frygten for at lide af skizofreni eller personligheds spaltning, fordi ego og sjæl er så forskellige, og vi er blevet bragt op i den tro, at egoet er mennesket, og sjælen noget man skal tro på, for at være der. Tag det stille og roligt, pointen er at du skal lære at leve i helheden. Og opdelingen er en del af processen, så du til fulde oplever foreningen i dig, og bliver til hele dig. Lær egoet at kende. Du kan eventuelt gøre brug af astrologi, såvel vestlig og særlig gavnlig den kinesiske. Egoet har en hel unik karakter, og den karakter er du nød til at lære at kende, så du ved, hvilke redskaber du har at gøre med, og hvor egoet tripper i netop dig. Der er altså forskel på, hvor en vandmand vil vælge at gå sin egen vej og en vægt vil vælge at gå på kompromis. Det astrologien kan vise dig, er hvordan egoet fungerer, dit redskab til at finde din sandhed. Du skal have fundet dine talenter. Sandheden er kærlighed. Og dine talenter i form af menneske kundskaber, hvad kan dine hænder, hvad kan din hjerne, hvad kan dine ben; skal harmoniseres med din sandhed. Kærligheden. Der er ingen regler for, hvordan du manifestere din sandhed, kærligheden; den kan være kunstnerisk, tutorisk, humanistisk, interdimensional. Den absolutte vigtighed er, at det er din sandhed. At du er dig, og kun dig. Bare dig. Når egoet sår frygt, tripper; eller sjælen flygter, så giv dig tiden til at finde ud af, hvorfor. Gennemgå processen i at søge dine rødder, og lad det være ok at være bange. Det er ok. At være bange er en del af det at være et menneske. Træk vejret og find en løsning i fællesskab. En løsning egoet kan se fornuften i, og en løsning der er sand for sjælen. Skab helheden i dig selv. I begyndelsen vil du opleve konkrete konflikter, skænderier og diskussioner i dit indre; ego mod sjæl. Det er ok. Det er en del af processen. Op igen, er det der lærer barnet at blive ved og ved og ved, til den dag barnet ”bare” går. Helt af sig selv. Vær opmærksom på dine indre konflikter, for du vil opdage, at de forandre sig. Fra hele tiden at være en frygt fra egoet og en kamp for sjælen at blive hjemme, vil den ændre sig til en indre dialog, hvad er bedst. Hvad er bedst for mig? Og hvad er bedst for helheden? At lade det være ok, at være 2; vil i sidste ende være det ”op igen”, der giver dig helheden, at være dig. Søg dine rødder og træk vejret. Livet er ok. Alt hvad der har været og alt hvad der bliver, er lige præcis det, der skulle være. Og det er ok. For i dine rødder har du næringen, her har du standpunktet i at være dig. Og i dine receptorer og din indre sandhed, har du kærligheden, den smittende vidunderlige kærlighed, vi alle har brug for, at du deler med os. I dit smil. Vær en tumling, det er skide sjovt og du lærer faktisk at være; bare dig selv. Og det min ven, er det du er her for, og det er det vi ser i dig, det er det vi elsker dig for. At du er dig. Tak; En særlig tak til Majbritt, min søster, som gennem 15 lange år har fulgt mig på godt og ondt gennem livet, som har grædt og leet sig gennem livet med mig, og som jeg har haft æren i at følge og som har indviet mig i hendes forunderlige verden. En særlig tak for håbet, for hvis uden, jeg sad blandt stjernerne i dag. Du gav mig livet tilbage. En ganske særlig tak til min hjertens ven, Rasmus. Som på kort tid har lagt liv og lid i mine hænder, delt af sorger og glæder, og givet mig et helt fantastisk indblik i hans verden. Æren, at se livet gennem dine øjne Rasmus, er det reneste og smukkeste jeg har set. Du gav mig kærligheden tilbage. Jeg glæder mig til din musik. Den
smukkeste kærlighed, er den rene kærlighed mellem venner. |
